Hvordan køber jeg det rigtige kamera?

For at kunne vælge det rette kamera bør du kende til dets sensor, zoom, lagringskapacitet, videofunktion, og tilhørende software.



1/ Sensor og pixels :

Sensoren er kameraets vigtigste del. Både billedernes skarphed og kameraets generelle kvalitet bestemmes af sensoren. Sensorens kvalitet måles i pixels (og i megapixels). Jo flere pixels, jo bedre opløsning har billedet, og dermed højere billedkvalitet. Idag findes der kameraer fra ned til 1 megapixel og helt op til over 6 megapixels. Kameraer med mindre end 1 megapixel kan betragtes som legetøj og tager billeder med en meget grundlæggende opløsning. Der findes også kameraer med over 6 megapixels, og de kan gå helt op til 10 megapixels. Denne slags kameraer bruges hovedsageligt af professionelle og kaldes digitalrefleks (digitalt, men med traditionelle udformning). De mest almindelige kameraer har sensorer mellem 2 (grundlæggende model) og 5 megapixels (høj kvalitet). Nedenstående tabel angiver den bedst mulige printstørrelse for billeder i forhold til sensoren (angivet i megapixels).

CCD opløsning Printstørrelse
< 1 Mp Ingen fremkaldelse, kun til online visning
1 Mp 10 x 15 cm
2 Mp 13 x 18 cm
3 Mp 20 x 30 cm
4 Mp 30 x 40 cm
5 Mp Forstørrelse i A2 format og større

Vær opmærksom på at digitalkameraer med 5 megapixels kan tage billeder med 4, 3, 2 or 1 megapixels opløsning, men ikke omvendt.

2 / Lagring af billeder :

• Hukommelseskort :
Hukommelseskortet er et digitalkameras film. Alle digitalkameraer har en åbning til hukommelseskort. Nogle kameraer kan bruge forskellige typer af hukommelseskort, men i de fleste tilfælde kan man kun bruge en enkelt type hukommelseskort. Der findes 6 forskellige typer hukommelseskort.

Type Forkortelse Kapacitet (i MB)
MultiMedia Card MMC 8, 16, 32, 64, 128
SmartMedia SM 8, 16, 32, 64, 128
Memory Stick MSA 8, 16, 32, 64, 128, 256, 512, 1 Go
Secure Digital SD 8, 16, 32, 64, 128, 256, 512
CompactFlash CF 8, 16, 32, 64, 128, 256, 512, 1 Go
xD-Picture xD 16, 32, 64, 128, 256, 512

Når man har taget et billede, komprimerer kameraet det bagefter, for at frigøre plads. Digitalkameraer kan benytte to forskellige formater til at komprimere: JPEG (mest almindeligt) eller TIFF (professionelt format). JPEG formatet giver mulighed for at gemme flere billeder på et kort fordi de komprimeres mere. Men jo mere et billede komprimeres, jo mere kvalitet går tabt. TIFF formatet bevarer kvaliteten, men billeder lagret i dette format fylder mere, og optager derved mere lagringsplads. TIFF anbefales til forstørrelser eller hvis et billede bagefter skal beskæres. Men hvis du vil optimere kapaciteten af dit hukommelseskort bør du gemme dine billeder i JPEG format.
Jo større kapacitet hukommelseskortet har, jo flere billeder kan det lagre. Her vises de forkellige korts kapaciteter, og hvor mange billeder hvert kort kan lagre. De angivne værdier er kun rådgivende.

Antal billeder(i JPEG format)
Billedstørrelse (pixels) 16 Mo 32 Mo 64 Mo 128 Mo 256 Mo 512 Mo 1 Go
640 x 480 150 300 600 1200 2400 4800 9600
1280 x 960 45 90 180 360 720 1440 2880
1600 x 1200 30 60 120 240 480 960 1920
2048 x 1536 20 40 80 160 320 640 1280
3024 x 2016 10 20 40 80 160 320 640
Antal billeder(i TIFF format)
størrelse (pixels) 16 Mo 32 Mo 64 Mo 128 Mo 256 Mo 512 Mo 1 Go
640 x 480 18 36 72 144 288 576 1152
1280 x 960 3 6 12 24 48 96 192
1600 x 1200 2 4 8 16 32 64 128
2048 x 1536 1 2 4 8 16 32 64
3024 x 2016 0 1 2 4 8 16 32

• Indbygget hukommelse :
Nogle digitalkameraer har indbygget hukommelse. I øjeblikket findes de kun med begrænset kapacitet (16 MB). Selv kameraer med indbygget hukommelse har også en åbning til hukommelseskort. Det er en god idé at anskaffe sig et hukommelseskort med mindst 64 MB til sit digitalkamera for at kunne tage et rimeligt antal billeder uden hele tiden at skulle downloade dem til sin computer.


3/ Zoom :

Der findes to forskellige slags zoom på et digitalkamera: optisk zoom og digitalzoom.

• Optisk zoom :
Optisk zoom er når kameraet zoomer ved hjælp af linsens evne til at forstørre. Billedet forandres ved at linsens elementer bevæger sig og motivet bringes tættere på. På denne måde bevares billedets kvalitet. Den eneste ulempe ved denne form for zoom, er at dens zoomevne er begrænset, det vil sige, man kan ikke zoome så langt man vil.

• Digitalzoom:
For at supplere optisk zoom har de fleste digitalkameraer også digitalzoom som kan forstørre op til 10 gange. I modsætning til optisk zoom, som er et en mekanisk anordning, fungerer digitalzoom som et databehandlingssystem. Digitalzoom forstørrer ved elektronisk at strække centrum af det eksisterende billede. Fordelen ved denne metode er, at billedet kan forstørres meget kraftigt, men samtidig forringes klarheden i takt med, at man zoomer.


4/ Kan man optage video med et digitalkamera ?

Ingen af de første digitalkameraer kunne optage video. Idag kan det godt lade sig gøre at optage kortere videosekvenser med et digitalkamera, selvom det på nuværende tidspunkt er en begrænset funktion. Optagelsen kan ikke vare længere end 60 sekunder, og er ofte uden lyd, afhængigt af kameraet. Jo bedre hukommelseskort, jo længere en sekvens kan du optage. Det er en praktisk bonus at kunne optage levende billeder med sit digitalkamera.

5/ Fremkaldelse ?

Når først du har taget dine billeder, kan du bruge dem på mange forskellige måder:

• Download dine billeder til en computer :
Alle digitalkameraer har en USB port (universal serial bus) som bruges til at forbinde det til en computer. Når først kameraet er forbundet til en computer, fungerer det som en slags mobilt harddrev, og du behøver blot flytte dine billeder fra dit kamera over på computerens harddrev ved at bruge funktionerne: ”klip” og ”sæt ind”. Når dine billeder er flyttet over på computeren, er kameraets hukommelse tom, og klar til nye billeder. På computereren kan du retouchere dine billeder (jvf.punkt 6), printe dem ud på en fotoprinter eller uploade dem og bestille kopier på www.mypixmania.com. MyPIXmania er en helt ny service, som bliver klar i Danmark til efteråret. Det er en hjemmeside hvor du kan gemme alle dine billeder i et fuldstændig ubegrænset fotoalbum. På denne måde kan du vise dine fotoalbums til venner og familie på en nemmere og hurtigere måde.

• Print dine billeder ud uden en computer:
Vær opmærksom på at ikke alle printere kan printe billeder uden at gå via en computer. Ved hjælp af kameraets USB port kan du forbinde det direkte til en særlig printer skabt til dette formål. Når kameraet er korrekt tilsluttet printeren kan du gennemse dine billeder på en LCD skærm før du printer dem ud. På skærmen kan man vælge de billeder, man ønsker at printe ud. Det er ikke alle printere der har en skærm til gennemsening.

• Hukommelseskortlæser
Du kan også downloade dine billeder til en computer ved hjælp af en hukommelseskortlæser som forbindes til USB porten i computeren. For hver hukommelseskort findes en tilhørende kortlæser. Der findes også multikortlæsere. Hvis du har mere end et digitalkamera, kan det være fordelagtigt at anskaffe en multikortlæser. Når du derimod køber digitalkamera for første gang, er den relevante kortlæser tilstrækkelig. Kortlæseren fungerer som et mobilt hardrev, hukommelseskortet indsættes i læseren og billederne kan overføres til computerens harddrev.

6 / Foto software :

Alle digitalkameraer sælges sammen med deres tilhørende fotosoftware. Den mest almindelig software er Adobe Photoshop og JSAC PaintShop Pro. Mange producenter fremstiller imidlertid deres egen software. Softwaren bruges til at retouchere billeder. Gængse fotoproblemer kan udbedres ved hjælp af denne software, f.eks. røde øjne og undereksponering, desuden er der mulighed for diverse kreative tiltag.
Det er alt hvad du behøver vide før du investerer i dit digitalkamera, god jagt!

februar 9, 2005 in Produktguide | Permalink | Comments (1)